Paseo de Almería

Almería promenade

Adresse

Paseo de Almería

GPS

36.838167424026, -2.4633622169495

Adresse

Paseo de Almería

GPS

36.838167424026, -2.4633622169495

Paseo de Almeria er central promenadegade igennem den spanske by Almería. Den løber mellem Puerta de Purchena og Plaza Emilio Pérez, hvor den møder Rambla de Belén . Det er den største kommercielle koncentration i byen. Udover at have flere kaffebarer, restauranter og andre små spisesteder, så er det et vigtigt rekreativt område, i centrum af byen.

Historie

Dens bygninger markerer linjen for byen under den muslimske æra og den moderne tidsalder. I den tidlige periode var området mellem denne promenade og Rambla de Belén et haveområde og en frugtplantage, som i Llibre del Repartiment de Valencia kalder Vergel.

Da bymuren blev trukket tilbage i 1500-tallet, begyndte promenaden at danne sig. I århundreder var det murens gang, der løb fra Puerta de Purchena til Rambla de Belén. Herefter fremkom Paseo de la Almada eller de la Feria , som der er beviser for i 1816. Den første bygning opstod i slutningen af ​​den første tredjedel af 1800-tallet, Teatro Principal, på det sted hvor Rodríguezhuset senere blev bygget. Det fik navnet Paseo de Campos, til ære for Juan Antonio Miguel de Campos, borgmester på dette tidspunkt. Åbningen af ​​promenaden var en vigtigt begivenhed for nutidens Almería, den urbane udbredelse af de omfattende områder øst for den historiske by.

Men det store skub frem blev bestemt af undertrykkelsen af ​​klostrene under Konfiskationen (Desamortización española) af ​​Mendizábal i 1835 og frem for alt på grund af nedrivningen af ​​bymurene fra 1854 og frem. Hermed begyndte opretningerne og åbningen af ​​nye gader. I 1856 præsenteredes et projekt for at åbne og udvikle et stort rum mellem Puerta de Purchena og Puerta del Sol. Et bredt og lige perspektiv blev skitseret, og promenaden blev tegnet med en bred forhøjet central platform og to sideveje. Bygninger begyndte at beklæde det og I 1857 blev det omdøbt til Paseo del Príncipe i hyldest til Alfonso XII , og senere Paseo de Cádiz. Med Den Første Republik blev det omdøbt til Paseo de Orozco. I marts 1867 blev der for første gang tændt brintbelysning på promenaden.

I 1882 lagde Juan Lirola fortovet til Paseo de Almaría, med cement fra Aalborg Portland og ti år senere blev der introduceret elektrisk belysning.,

I 1911 beordrede den liberale borgmester Braulio Moreno fortovene oprevet og genanlagt med brosten i anledning af monark Alfonso XIIIs besøg. Efter proklamationen af ​​Den Anden Republik i 1931, blev den omdøbt til Avenida de la República og igen efter den spanske borgerkrig i 1939, Avenida del Generalissimo.

Endelig fik den igen navnet Paseo de Almería i 1979.

Gågade

I juli 2020 reducerede byrådet i Almería bytrafikken til en enkelt vognbane, idet den udnyttede nedlukningen i forbindelse med COVID-19-pandemien. Mellem den 28. oktober og den 20. november samme år blev belægningsarbejde udført i alle gågadeområder for at konsolidere denne ændring med lydabsorberende asfalt, for at fjerne støj. Det er imidlertid en midlertidig løsning, i mangel af et godkendt afsluttende gågadeprojekt, der kun efterlader én bane til nødsituationer, offentlige tjenester og beboere.

Vegetation

Et af dets mest genkendelige ikoner på Paseo de Almería er, det hundredeårige træ af arten ficus macrophylla. Det gennemgik en sundhedsanalyse i 2017 for at bestemme dets alder og generelle tilstand. Størrelsen på denne ficus macrophylla er så massiv, at den del af Refugios subterráneos de Almería, der ligger under den, har haft brug for en forstærkning i dens struktur, for ikke at styrte sammen. Traditionelt ledsagede en daddelpalme træet i træristen, men på grund af en overdreven krumning fra dens stamme, der truede dens integritet, blev den skåret ned i slutningen af ​​sommeren samme år.

Skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X
X